Piaget's Theory: De 4 stadier af kognitiv udvikling

Baggrund og nøglebegreber af Piagts teori

Jean Piags teori om kognitiv udvikling tyder på, at børn bevæger sig gennem fire forskellige stadier af mental udvikling. Hans teori fokuserer ikke kun på at forstå, hvordan børn erhverver viden, men også på forståelse af arten af ​​intelligens. Piaget's faser er:

• Sensorimotor fase: fødsel til 2 år
• Preoperationstrin: 2-7 år
• Beton operationelle fase: alder 7 til 11

• Formelt operationelt stadium: 12 år og derover

Piaget mente, at børn tog en aktiv rolle i læringsprocessen, som ligner lilla forskere, når de udfører forsøg, laver observationer og lærer om verden. Som børn interagerer med verden omkring dem, tilføjer de løbende ny viden, bygger på eksisterende viden og tilpasser tidligere holdt ideer til at rumme ny information.

Hvordan har Piaget udviklet sin teori?

Piaget blev født i Schweiz i slutningen af ​​1800-tallet og var en forgængelig studerende, der offentliggjorde sit første videnskabelige papir da han var bare 11 år gammel. Hans tidlige eksponering for børns intellektuelle udvikling kom, da han arbejdede som assistent til Alfred Binet og Theodore Simon, da de arbejdede for at standardisere deres berømte IQ-test .

Meget af Piagets interesse for den kognitive udvikling af børn blev inspireret af hans observationer af sin egen nevø og datter. Disse observationer forstærkede sin spirende hypotese om, at børns sind ikke kun var mindre versioner af voksne sind.

Indtil dette tidspunkt i historien blev børn i vid udstrækning behandlet som mindre versioner af voksne. Piaget var en af ​​de første til at identificere, at den måde, som børn tror, ​​er forskellig fra den måde voksne tror på.

I stedet foreslog han, intelligens er noget, der vokser og udvikler sig gennem en række faser.

Ældre børn tænker ikke hurtigere end yngre børn, foreslog han. I stedet er der både kvalitative og kvantitative forskelle mellem tænkning hos små børn i forhold til ældre børn.

Baseret på hans observationer konkluderede han, at børn ikke var mindre intelligente end voksne, de tænker simpelthen anderledes. Albert Einstein kaldte Piagts opdagelse "så simpelt, kun et geni kunne have tænkt på det."

Piaget's sceneteori beskriver den kognitive udvikling af børn. Kognitiv udvikling indebærer ændringer i kognitiv proces og evner. Piaget mener, at tidlig kognitiv udvikling indebærer processer baseret på handlinger og senere udvikler sig til ændringer i mentale operationer.

Et kig på Piags scener af kognitiv udvikling

Gennem sine observationer af sine børn udviklede Piaget en sceneteori om intellektuel udvikling, der omfattede fire forskellige faser:

Sensorimotoriske scenen
Alder: Født til 2 år

Hovedkarakteristika og udviklingsmæssige ændringer:

• Spædbarn kender verden gennem deres bevægelser og fornemmelser.
• Børn lærer om verden gennem grundlæggende handlinger som sugende, greb, ser og lytter.
• Spædbørn lærer, at tingene fortsat eksisterer, selv om de ikke kan ses (objektvarighed).

• De er separate væsener fra folket og genstande omkring dem.
• De indser, at deres handlinger kan forårsage ting at ske i verden omkring dem.

Under denne tidligste fase af kognitiv udvikling erhverver spædbørn og småbørn viden gennem sanseoplevelser og manipulerer objekter. Et barns hele erfaring i den tidligste periode i denne fase sker via grundlæggende reflekser, sanser og motorresponser.

Det er under sensormotorisk fase, at børn går gennem en periode med dramatisk vækst og læring. Som børn interagerer med deres miljø, gør de løbende nye opdagelser om, hvordan verden fungerer.

Den kognitive udvikling der finder sted i denne periode foregår over en relativt kort periode og indebærer en stor vækst. Børn lærer ikke kun at udføre fysiske handlinger som kravle og gå, de lærer også meget om sprog fra de mennesker, som de interagerer med. Piaget brød også dette stadium ned i en række forskellige underlag. Det er under den sidste del af det sensorimotoriske stadium, at tidlige repræsentative tanker fremkommer.

Piaget mente, at udviklingsobjektets permanentitet eller objektbestandighed, forståelsen af, at objekter fortsat eksisterer, selv når de ikke kan ses, var et vigtigt element på dette udviklingsstadium. Ved at lære at objekter er adskilte og adskilte enheder, og at de har egen eksistens uden for individuel opfattelse, kan børnene begynde at vedhæfte navne og ord til objekter.

Preoperationstrinnet
Aldersgrupper: 2 til 7 år

Hovedkarakteristika og udviklingsmæssige ændringer:

• Børn begynder at tænke symbolsk og lære at bruge ord og billeder til at repræsentere objekter.
• Børn i dette stadium har tendens til at være egocentriske og kæmper for at se ting ud fra andres perspektiv.
• Mens de bliver bedre med sprog og tænkning, har de stadig en tendens til at tænke på ting i meget konkrete termer.

Grundlaget for sprogudvikling kan have været lagt i den foregående fase, men det er fremkomsten af ​​sprog, der er et af de vigtigste kendetegn ved den operationelle udviklingsstadie. Børn bliver meget mere dygtige til at foregive leg i løbet af dette udviklingsstadium, men tænker stadig meget konkret på verden omkring dem.

På dette stadium lærer børnene at foregive leg, men kæmper stadig med logik og tager synspunkter fra andre mennesker. De kæmper også ofte med at forstå tanken om konstans.

For eksempel kan en forsker tage en klump ler, opdele den i to lige stykker, og så give et barn valget mellem to stykker ler til at lege med. Et stykke ler rulles i en kompakt kugle, mens den anden knuses i en flad pandekageform. Da den flade form ser større ud, vil det præoperative barn sandsynligvis vælge det stykke, selv om de to stykker er nøjagtigt ens.

Det konkrete operationelle trin
Alder: 7 til 11 år

Hovedkarakteristika og udviklingsmæssige ændringer

• I løbet af dette stadium begynder børnene logisk at tænke på konkrete begivenheder.
• De begynder at forstå begrebet bevarelse; at mængden af ​​væske i en kort, bred kop er lig med den i et højt, sparsomt glas, for eksempel.
• Deres tænkning bliver mere logisk og organiseret, men stadig meget konkret.
• Børn begynder at bruge induktiv logik eller ræsonnement fra specifikke oplysninger til et generelt princip.

Mens børn stadig er meget konkrete og bogstavelige i deres tænkning på dette tidspunkt i udvikling, bliver de meget mere dygtige til at bruge logik. Egoentrismen fra det foregående stadium begynder at forsvinde, da børnene bliver bedre til at tænke på, hvordan andre mennesker kan se en situation.

Mens tænkning bliver meget mere logisk under den konkrete operationelle tilstand, kan den også være meget stiv. Børn på dette tidspunkt i udvikling har tendens til at kæmpe med abstrakte og hypotetiske begreber.

I løbet af dette stadium bliver børn også mindre egocentriske og begynder at tænke over, hvordan andre mennesker måske tænker og føler. Børn i det konkrete operationelle stadium begynder også at forstå, at deres tanker er unikke for dem, og at ikke alle andre nødvendigvis deler deres tanker, følelser og meninger.

Det formelle operationelle trin
Alder: 12 og op

Hovedkarakteristika og udviklingsmæssige ændringer:

• På dette stadium begynder ungdommen eller den unge voksen at tænke abstrakt og grunden til hypotetiske problemer.
• Abstrakt tanke fremkommer.
• Teenagere begynder at tænke mere om moralske, filosofiske, etiske, sociale og politiske spørgsmål, der kræver teoretisk og abstrakt begrundelse.
• Begynd at bruge deduktive logik eller begrundelse fra et generelt princip til specifikke oplysninger.

Den sidste fase af Piaget's teori indebærer en stigning i logikken, evnen til at bruge deductiv ræsonnement og en forståelse af abstrakte ideer. På dette tidspunkt bliver folk i stand til at se flere potentielle løsninger på problemer og tænke mere videnskabeligt om verden omkring dem.

Evnen til at tænke på abstrakte ideer og situationer er det centrale kendetegn for den formelle operationelle fase af kognitiv udvikling. Evnen til systematisk at planlægge fremtiden og grunden til hypotetiske situationer er også kritiske evner, der opstår i denne fase.

Det er vigtigt at bemærke, at Piaget ikke betragtede børns intellektuelle udvikling som en kvantitativ proces; det vil sige, at børn ikke blot tilføjer mere information og viden til deres eksisterende viden, da de bliver ældre. I stedet fortalte Piaget, at der er en kvalitativ ændring i hvordan børn tænker, da de gradvist behandler gennem disse fire faser. Et barn i alderen 7 har ikke bare mere information om verden end han gjorde i alderen 2; der er en grundlæggende ændring i, hvordan han tænker på verden.

Vigtige begreber i kognitiv udvikling

For bedre at forstå nogle af de ting, der sker under kognitiv udvikling, er det vigtigt først at undersøge nogle af de vigtige ideer og begreber, som Piaget introducerede.

Nedenstående er nogle af de faktorer, der påvirker hvordan børn lærer og vokser:

skemaer

Et skema beskriver både de mentale og fysiske handlinger, der er involveret i forståelse og viden. Schemas er kategorier af viden, der hjælper os med at fortolke og forstå verden.

Piaget mener, at et skema indeholder både en kategori af viden og processen med at opnå den viden. Som erfaringer sker, bruges denne nye information til at ændre, tilføje til eller ændre tidligere eksisterende skemaer.

For eksempel kan et barn have et skema om en type dyr, såsom en hund. Hvis barnets eneste erfaring har været med små hunde, kan et barn tro på, at alle hunde er små, furrige og har fire ben. Antag så, at barnet møder en enorm hund. Barnet vil tage disse nye oplysninger i brug, og ændre det tidligere eksisterende skema for at inkludere disse nye observationer.

assimilation

Processen med at indsamle nye oplysninger i vores allerede eksisterende skemaer er kendt som assimilering. Processen er noget subjektiv, fordi vi har tendens til at ændre erfaringer og information lidt for at passe ind i vores tidligere eksisterende overbevisninger. I eksemplet ovenfor ser en hund og mærkning, at "hund" er et tilfælde af at assimilere dyret i barnets hundeskema.

Indkvartering

En anden del af tilpasningen indebærer ændring eller ændring af vores eksisterende skemaer i lyset af ny information, en proces, der kaldes indkvartering. Indkvartering indebærer ændring af eksisterende skemaer eller ideer som følge af ny information eller nye oplevelser. Nye skemaer kan også udvikles under denne proces.

Ækvilibrering

Piaget mente, at alle børn forsøger at finde en balance mellem assimilering og indkvartering, hvilket opnås gennem en mekanisme, Piaget kaldes ækvilibrering. Som børn udvikler sig gennem stadierne af kognitiv udvikling er det vigtigt at opretholde en balance mellem anvendelse af tidligere viden (assimilering) og skiftende adfærd for at tage højde for ny viden (indkvartering). Equilibration hjælper med at forklare, hvordan børn kan flytte fra et trin af tanken til det næste.

Et ord fra

Et af de vigtigste elementer til at huske Piaget's teori er, at den mener, at skabelse af viden og intelligens er en iboende aktiv proces.

"Jeg finder mig selv imod visningen af ​​viden som en passiv kopi af virkeligheden," forklarede Piaget. "Jeg tror, ​​at det at kende et objekt betyder at virke på det, at opbygge transformationssystemer, der kan udføres på eller med dette objekt. Kendskab til virkelighed betyder at opbygge transformationssystemer, som mere eller mindre svarer til virkeligheden."

Piags teori om kognitiv udvikling hjalp med til at øge vores forståelse af børns intellektuelle vækst. Det understregede også, at børn ikke kun var passive modtagere af viden. I stedet undersøger børnene hele tiden og eksperimenterer, da de bygger deres forståelse for, hvordan verden fungerer.

> Kilder:

> Fancher, RE & Rutherford, A. Psykologens pionerer: En historie. New York: WW Norton; 2012.

> Santrock, JW. En aktuel tilgang til livsstilsudvikling (8. udgave). New York: McGraw-Hill; 2016.

> Piaget, J. The Essential Piaget. Gruber, HE; Voneche, JJ. red. New York: Basic Books; 1977.