Kognitive-adfærdsmetoder til mennesker med PTSD
Kognitive adfærdsmæssige håndteringsstrategier har vist sig at være effektive for en bred vifte af symptomer, som mange mennesker med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) kan opleve, såsom depression, vrede, tristhed og angst. Denne artikel præsenterer et overblik over nogle af disse forskellige kognitive adfærdsteknikker.
Kognitiv-adfærdsterapi: En oversigt
Inden du diskuterer specifikke kognitive adfærdsmæssige coping-strategier, er det vigtigt først at forstå, hvad kognitiv adfærdsterapi er. Kognitiv adfærdsterapi bruges ofte til at hjælpe folk med deres PTSD, såvel som en række andre psykologiske problemer. En kognitiv adfærdsmæssig behandling er en, der er baseret på ideen om, at psykiske problemer opstår som et resultat af den måde, hvorpå vi fortolker eller vurderer situationer, tanker og følelser samt vores adfærd. Denne artikel indeholder nogle flere oplysninger om kognitiv adfærdsterapi, og hvordan det med succes kan løse problemer, som du måske står overfor.
Diafragmatisk vejrtrækning
Membran vejrtrækning kaldes også vejrtrækning eller dyb vejrtrækning er en meget grundlæggende kognitive-adfærdsmæssige coping strategi til styring af angst. Det er en simpel teknik, men det kan være meget kraftfuldt. Denne artikel tager dig gennem diafragmatisk vejrtrækning som en måde at styre din angst på.
Progressiv muskelafspænding
Brug af kognitive adfærdsmæssige afslapningsøvelser kan være en effektiv måde at reducere stress og angst på. En afslapningsøvelse kaldet progressiv muskelafslapning fokuserer på en person, der skifter mellem spænding og afslappende forskellige muskelgrupper i hele kroppen. På denne måde ses afslapning som et pendul. En fuldstændig afslapning af dine muskler kan opnås ved først at gå til den anden ekstreme (det vil sige ved at spænde dine muskler). Ved at spænde dine muskler (et almindeligt symptom på angst) og straks slappe af dem, kan symptomet på muskelspænding blive et signal til at slappe af med tiden. Lær trinene i progressiv muskel afslapning i denne artikel.
Self-Monitoring
Selvovervågning er en meget grundlæggende kognitive adfærdsmæssige copingstrategi, og det er stort set kernen i alle de kognitive adfærdsmæssige copingstrategier, der beskrives her. For at kunne løse et problem eller et symptom skal vi først blive opmærksomme på det. Selvovervågning kan hjælpe med dette. Der er en række trin til selvovervågning; trinene kan dog let læres og anvendes hurtigt i dit liv.
Adfærdsmæssig aktivering
Når folk føler sig deprimerede eller ængstelige, kan de være mindre tilbøjelige til at gøre de ting, de nyder, og derfor er det vigtigt at lære at være mere aktive. Adfærdsmæssig aktivering er en måde at gøre dette på. Målet med adfærdsmæssig aktivering er simpel. Det hjælper folk med at blive mere aktive i områder af deres liv, der er behagelige og behagelige. At være mere forbundet og involveret i disse oplevelser kan forbedre dit humør.
Beslutningstagning: Vejning af fordele og ulemper
Når vi står over for en beslutning, kan vi undertiden føle sig lammet eller fanget. Vi ved måske ikke, hvad der er det bedste valg. En måde at komme videre på er at afveje de korte og langsigtede fordele og ulemper ved en situation. Det kan hjælpe os med at identificere den bedste vej (det vil sige en vej, der er forbundet med lav risiko og er i overensstemmelse med vores mål og prioriteter) at tage.
Kognitiv omstrukturering
Kognitiv omstrukturering er en fælles kognitive-adfærdsmæssig coping-strategi. Hvordan vi vurderer og tænker på os selv, andre mennesker og begivenheder kan have stor indflydelse på vores humør. Kognitiv omstrukturering fokuserer på at identificere negative tanker eller evalueringer og ændre dem. Dette kan gøres ved at samle bevis for og imod bestemte tanker. Ved at ændre vores tanker kan vi muligvis forbedre vores humør og træffe bedre valg med hensyn til adfærd.
Indstilling og styring af mål
Det er meget vigtigt at have mål i dit liv. Mål (eller ting, som du vil opnå i fremtiden) kan give dit livsformål og retning samt motivere sund opførsel fokuseret på at forbedre dit liv. Men mål kan også være meget overvældende og en kilde til stress. Derfor skal du være forsigtig, når du sætter mål. Det er vigtigt at nå frem til mål på en måde, der forbedrer dit humør og livskvalitet, i modsætning til stigende nød. Denne artikel præsenterer nogle måder at gøre målene mindre stressende.