Erik Erikson var en egosykolog, der udviklede en af de mest populære og indflydelsesrige teorier om udvikling. Mens hans teori blev påvirket af psykoanalytiker Sigmund Freuds arbejde, koncentrerede Eriksons teori sig om psykosocial udvikling frem for psykoseksuel udvikling . De stadier, der udgør hans teori, er som følger:
- Trin 1 - Tillid vs. Mistrust
- Trin 2 - Autonomi vs Skam og Tvivl
- Trin 3 - Initiativ mod Skyld
- Trin 4 - Industri vs Underlegenhed
- Trin 5 - Identitet vs Forvirring
- Trin 6 - Intimitet vs Isolation
- Trin 7 - Generativitet vs Stagnation
- Trin 8 - Integritet vs Fortvivlelse
Lad os se nærmere på baggrunden og de forskellige faser, der udgør Eriksons psykosocialteori.
Hvad er psykosocial udvikling?
Så hvad indebar Eriksons teori om psykosocial udvikling? Som Sigmund Freud troede Erikson den personlighed, der var udviklet i en række faser. I modsætning til Freuds teori om psykoseksuelle stadier beskrev Eriksons teori konsekvenserne af den sociale oplevelse i hele livet. Erikson var interesseret i, hvordan social interaktion og relationer spillede en rolle i menneskers udvikling og vækst.
Hvert trin i Eriksons teori bygger på de foregående trin og baner vejen for de følgende udviklingsperioder.
I hvert trin troede Erikson, at folk oplever en konflikt, der tjener som et vendepunkt i udviklingen. I Eriksons opfattelse er disse konflikter centreret om enten at udvikle en psykologisk kvalitet eller ikke at udvikle denne kvalitet. I disse tider er potentialet for personlig vækst høj, men det er også potentialet for fiasko.
Hvis folk med succes håndterer konflikten, kommer de ud af scenen med psykologiske styrker, der vil tjene dem godt for resten af deres liv. Hvis de undlader at håndtere disse konflikter effektivt, kan de ikke udvikle de væsentlige færdigheder, der er nødvendige for en stærk følelse af selvtillid.
Erikson troede også, at en følelse af kompetence motiverer adfærd og handlinger. Hvert trin i Eriksons teori handler om at blive kompetente i et område af livet. Hvis scenen håndteres godt, vil personen føle en følelse af beherskelse, som undertiden omtales som ego styrke eller ego kvalitet. Hvis scenen styres dårligt, vil personen opstå med en følelse af utilstrækkelighed i det aspekt af udvikling.
Psykosocialt stadium 1 - Tillid vs. Mistrust
Den første fase af Eriksons teori om psykosocial udvikling finder sted mellem fødsel og ét år og er den mest grundlæggende fase i livet.
Fordi et spædbarn er fuldstændig afhængigt, er udviklingen af tillid baseret på pålideligheden og kvaliteten af barnets omsorgspersoner. På dette tidspunkt i udvikling er barnet fuldstændig afhængigt af voksenomsorgsmedarbejdere for alt, hvad han eller hun skal overleve, herunder mad, kærlighed, varme, sikkerhed og pleje.
Alt. Hvis en plejeplejerske ikke giver tilstrækkelig pleje og kærlighed, vil barnet opleve, at han eller hun ikke kan stole på eller afhænge af de voksne i hans eller hendes liv.
Hvis et barn med succes udvikler tillid, vil han eller hun føle sig trygge i verden. Plejere, der er inkonsekvente, følelsesmæssigt utilgængelige eller afvise, bidrager til følelser af mistillid hos børnene under deres pleje. Manglende udvikling af tillid vil resultere i frygt og en tro på, at verden er inkonsekvent og uforudsigelig.
Selvfølgelig vil ingen børn udvikle en følelse af 100 procent tillid eller 100 procent tvivl. Erikson mente, at en vellykket udvikling drejede sig om at finde en balance mellem de to modstående sider.
Når dette sker, får børn håb, som Erikson beskrev som en åbenhed for at opleve hærdet af en vis krig, at fare kan være til stede.
Psykosocialt stadium 2 - Autonomi vs Skam og Tvivl
Anden fase af Eriksons teori om psykosocial udvikling finder sted i barndommen og er fokuseret på børn, der udvikler en større følelse af personlig kontrol.
På dette tidspunkt i udvikling er børn lige begyndt at få en lille uafhængighed. De begynder at udføre grundlæggende handlinger alene og træffe enkle beslutninger om, hvad de foretrækker. Ved at give børnene mulighed for at træffe valg og få kontrol, kan forældre og omsorgspersoner hjælpe børn med at udvikle en følelse af autonomi.
Som Freud troede Erikson at toilettetræning var en vigtig del af denne proces. Eriksons argumentation var dog helt anderledes end Freuds. Erikson mente, at lære at kontrollere sine kropsfunktioner fører til en følelse af kontrol og en følelse af uafhængighed.
Andre vigtige begivenheder omfatter at få mere kontrol over madvalg, legetøjsindstillinger og tøjvalg.
Børn, der fuldfører denne fase, føler sig trygge og sikre, mens de der ikke er tilbage med en følelse af utilstrækkelighed og selvtillid. Erikson mente, at opnåelse af en balance mellem autonomi og skam og tvivl ville føre til vilje, hvilket er troen på, at børn kan handle med hensigt inden for grund og grænser.
Psykosocialt Stage 3 - Initiativet mod Skyld
Den tredje fase af psykosocial udvikling finder sted i førskoleårene.
På dette tidspunkt i psykosocial udvikling begynder børn at hævde deres magt og kontrol over hele verden gennem at styre leg og andre sociale interaktioner.
Børn, der lykkes på dette stadium, føler sig i stand til og i stand til at lede andre. Dem, der ikke erhverver disse færdigheder, er tilbage med en følelse af skyld, selvtillid og manglende initiativ.
Når en ideel balance mellem individuel initiativ og vilje til at arbejde med andre er opnået, er egokvaliteten kendt som formålet fremkommer.
Psykosocialt stadium 4 - Industri vs Underlegenhed
Det fjerde psykosociale stadium foregår i de tidlige skoleår fra ca. 5 til 11 år.
Gennem sociale interaktioner begynder børn at udvikle en følelse af stolthed i deres præstationer og evner. Børn, der opmuntres og roses af forældre og lærere, udvikler en følelse af kompetence og tro på deres færdigheder. Dem, der modtager ringe eller ingen opmuntring fra forældre, lærere eller jævnaldrende, vil tvivle på deres evner at være succesrige.
At opnå en balance på dette stadium af psykosocial udvikling fører til den styrke, der kaldes kompetence, hvor børn udvikler en tro deres evner til at klare de opgaver, der er sat for dem.
Psykosocialt stadium 5 - Identitet vs Forvirring
Det femte psykosociale stadium foregår i de ofte turbulente teenageår. Denne fase spiller en afgørende rolle i udviklingen af en følelse af personlig identitet, som fortsat vil påvirke adfærd og udvikling for resten af en persons liv.
Under ungdomsårene udforsker børn deres uafhængighed og udvikler sig selvfølelse. Dem, der modtager ordentlig opmuntring og forstærkning gennem personlig efterforskning, kommer frem fra dette stadium med en stærk følelse af selvstændighed og følelser af uafhængighed og kontrol. Dem, der fortsat er usikker på deres tro og ønsker, vil føle sig usikre og forvirrede om sig selv og fremtiden.
Når psykologer taler om identitet henviser de til alle de overbevisninger, idealer og værdier, der hjælper med at forme og lede en persons adfærd. Gennemførelsen af denne fase fører med succes til troskab, som Erikson beskrev som en evne til at leve efter samfundets standarder og forventninger.
Mens Erikson troede, at hver fase af psykosocial udvikling var vigtig, læggede han særlig vægt på udvikling af egoidentitet. Ego-identitet er den bevidste følelse af selv, som vi udvikler gennem social interaktion og bliver et centralt fokus under identitets- og forvirringsfasen af den psykosociale udvikling.
Ifølge Erikson ændrer vores egoidentitet konstant på grund af nye oplevelser og informationer, vi erhverver i vores daglige interaktioner med andre. Da vi har nye oplevelser, tager vi også udfordringer, der kan hjælpe eller hindre udviklingen af identitet.
Vores personlige identitet giver hver enkelt af os en integreret og sammenhængende følelse af selvtillid, der varer igennem liv. Vores følelse af personlig identitet er formet af vores erfaringer og interaktioner med andre, og det er denne identitet, der hjælper med at guide vores handlinger, overbevisninger og adfærd, når vi alder.
Psykosocialt stadium 6 - Intimitet vs Isolering
Denne fase dækker perioden for tidlig voksenalder, når folk udforsker personlige relationer.
Erikson mente, at det var vigtigt, at folk udvikler tætte, engagerede relationer med andre mennesker. De, der lykkes i dette trin, vil danne forhold, der er varige og sikre.
Husk at hvert trin bygger på færdigheder, der er lært i tidligere trin. Erikson mente, at en stærk følelse af personlig identitet var vigtig for at udvikle intime relationer. Undersøgelser har vist, at personer med dårlig følelse af selv har tendens til at have mindre engagerede relationer og er mere tilbøjelige til at lide følelsesmæssig isolation, ensomhed og depression.
En vellykket opløsning af denne fase resulterer i den dyd, der er kendt som kærlighed. Det er præget af evnen til at danne varige, meningsfulde relationer med andre mennesker.
Psykosocialt stadium 7 - Generativitet vs Stagnation
I voksenalderen fortsætter vi med at bygge vores liv med fokus på vores karriere og familie.
De, der lykkes i denne fase, vil føle, at de bidrager til verden ved at være aktive i deres hjem og samfund. De, der ikke opnår denne færdighed, vil føle sig uproduktive og uindviede i verden.
Pleje er dyden opnået, når dette stadium håndteres med succes. At være stolt af dine resultater, at se dine børn vokse til voksne, og at udvikle en følelse af enhed med din livspartner er vigtige resultater i denne fase.
Psykosocialt stadium 8 - Integritet vs Fortvivlelse
Det endelige psykosociale stadium forekommer i alderdommen og er fokuseret på at reflektere tilbage på livet.
På dette tidspunkt i udvikling ser folk tilbage på begivenhederne i deres liv og bestemmer, om de er glade for det liv de levede, eller hvis de fortryder de ting, de gjorde eller ikke gjorde.
Dem, der mislykkes i denne fase, vil føle, at deres liv er blevet spildt og vil opleve mange angrelser. Den enkelte vil blive tilbage med følelser af bitterhed og fortvivlelse.
De, der føler sig stolte af deres præstationer, vil føle en følelse af integritet. Ved at fuldføre denne fase betyder det at kigge tilbage med få beklagelser og en generel følelse af tilfredshed. Disse personer vil nå visdom, selv når man konfronterer døden.
Psykosociale Stages Sammenfattende Diagram
Trin 1: Spædbarn (fødsel til 18 måneder) |
|---|
Grundkonflikt: Tillid vs Mistillid Vigtige begivenheder: Feeding Resultat: Under den første fase af den psykosociale udvikling udvikler børn en tillid til, når plejepersonale giver pålidelighed, pleje og kærlighed. Manglende dette vil føre til mistillid. |
Trin 2: Tidlig barndom (2 til 3 år) |
Grundkonflikt: Autonomi vs Skam og Tvivl Vigtige arrangementer: Toiletuddannelse Resultat: Børn skal udvikle en følelse af personlig kontrol over fysiske færdigheder og en følelse af uafhængighed. Pottestræning spiller en vigtig rolle for at hjælpe børn med at udvikle denne følelse af autonomi. Børn, der kæmper og som er forkælet for deres ulykker, kan efterlades uden en følelse af personlig kontrol. Succes i denne fase af psykosocial udvikling fører til følelser af autonomi, svigt resulterer i følelser af skam og tvivl. |
Trin 3: Førskole (3 til 5 år) |
Grundkonflikt: Initiativ mod Skyld Vigtige begivenheder: Efterforskning Resultat: Børn skal begynde at hævde kontrol og magt over miljøet. Succes i dette stadium fører til en følelse af formål. Børn, der forsøger at udøve for meget strøm, oplever misbilligelse, hvilket resulterer i en følelse af skyld. |
Stadie: Skolealder (6 til 11 år) |
Grundkonflikt: Industri vs Underlegenhed Vigtige begivenheder: Skole Resultat: Børn skal klare nye sociale og akademiske krav. Succes fører til en følelse af kompetence, mens fiasko resulterer i følelser af underlegenhed. |
Stadie: Ungdom (12 til 18 år) |
Grundkonflikt: Identitet vs rolleforvirring Vigtige begivenheder: sociale forhold Resultat: Teenagere skal udvikle en følelse af selv- og personlig identitet. Succes fører til en evne til at forblive tro mod dig selv, mens fiasko fører til forvirring og en svag følelse af selvtillid. |
Scenarie: Ung voksenalder (19 til 40 år) |
Grundkonflikt: Intimitet vs Isolation Vigtige begivenheder: Forhold Resultat: Unge voksne skal danne intime, kærlige relationer med andre mennesker. Succes fører til stærke relationer, mens fiasko resulterer i ensomhed og isolation. |
Stadie: Mellem voksen alder (40 til 65 år) |
Grundkonflikt: Generativitet vs Stagnation Vigtige begivenheder: Arbejde og forældre Resultat: Voksne skal skabe eller opdrage ting, der vil overlade dem, ofte ved at have børn eller skabe en positiv forandring, som gavner andre mennesker. Succes fører til følelser af nytte og gennemførelse, mens fiasko resulterer i lav inddragelse i verden. |
Trin: Modenhed (65 i dødsfall) |
Grundkonflikt: Ego Integrity vs Despair Vigtige begivenheder: Refleksion om livet Resultat: Eriksons teori adskiller sig fra mange andre, fordi den adresserede udvikling gennem hele levetiden, herunder alderdom. Ældre voksne skal se tilbage på livet og føle en følelse af opfyldelse. Succes på dette stadium fører til følelser af visdom, mens fiasko resulterer i fortrydelse, bitterhed og fortvivlelse. På dette stadium afspejler folk tilbage på begivenhederne i deres liv og lager De, der ser tilbage på et liv, de føler sig vellevede, vil føle sig tilfredse og klar til at møde deres livs ende med en fredssyn. De, der ser tilbage og kun føler sig beklagede, vil i stedet føle sig bange for, at deres liv vil ende uden at udføre de ting, de føler, de burde have. |
Et ord fra
Eriksons teori har også sine begrænsninger og kritik. Hvilke slags erfaringer er nødvendige for at fuldføre hvert trin? Hvordan flytter en person fra et trin til det næste? En stor svaghed i psykosocial teori er, at de nøjagtige mekanismer til løsning af konflikter og flytning fra et stadium til det næste ikke beskrives eller udvikles godt. Teorien undlader at detaljere præcis, hvilken type oplevelser der er nødvendige på hvert trin for at kunne løse konflikterne og flytte til næste fase.
En af styrken i den psykosociale teori er, at den giver en bred ramme, hvorfra man kan se udvikling gennem hele levetiden. Det giver os også mulighed for at understrege menneskers sociale karakter og den vigtige indflydelse, som sociale relationer har på udvikling.
Forskere har fundet beviser til støtte for Eriksons ideer om identitet og har yderligere identificeret forskellige understadier af identitetsdannelse. Nogle undersøgelser tyder også på, at personer, der danner stærke personlige identiteter under ungdomsårene, bedre er i stand til at danne intime relationer under tidlig voksenalder.
> Kilder:
> Erikson, EH barndom og samfund . (2. udgave). New York: Norton; 1993.
> Erikson, EH & Erikson, JM. Livscyklussen afsluttet. New York: Norton; 1998.
> Carver, CS & Scheir, MF. Perspektiver om personlighed . Needham Heights, MA: Allyn & Bacon; 2011.