Overjusteringseffekten er et fænomen, hvor belønning for at gøre noget rent faktisk mindsker den egentlige motivation til at udføre denne handling. Tænk på nogle af de ting, du elsker at lave. Er der en sport som volleyball eller basketball, som du elsker at spille? Er du begejstret for at strikke, læse eller samle film memorabilia?
Normalt engagerer du dig i disse aktiviteter blot for den rene glæde og fornøjelse af det, ikke for nogen form for ydre forstærkning. Aktiviteten selv tjener som sin egen belønning. Ville det overraske dig at lære at når du bliver belønnet for ting, som du allerede nyder at gøre, er dit ønske om at deltage i disse aktiviteter sommetider mindre?
I psykologi er dette kendt som overjusteringseffekten, og det kan have en alvorlig indvirkning på dine motivationer og adfærd. Lad os undersøge, hvad denne effekt er, og hvordan den kan påvirke adfærd.
En nærmere kig på overjustifikationseffekten
Overjusteringsvirkningen sker, når et eksternt incitament reducerer en persons egentlige motivation til at udføre en opførsel eller deltage i en aktivitet. Forskere har fundet ud af, at når ekstrinsiske belønninger (såsom penge og præmier) gives til handlinger, som folk allerede finder iboende belønning, vil de blive mindre internt motiverede til at forfølge disse aktiviteter i fremtiden.
For eksempel forestille sig, at børn i en børnehave får lov til at lege med sjove legetøj i deres fritid. Hvis omsorgspersoner begynder at give børn en belønning for at lege med disse legetøj, kan børnene faktisk begynde at føle sig mindre egentligt motiverede til at lege med disse legetøj.
Hvad forårsager overjustifikationseffekten?
Hvorfor opstår overjusteringseffekten?
Ifølge en teori har folk en tendens til at være mere opmærksomme på disse eksterne belønninger end deres egen nydelse af aktiviteten. Som følge heraf tror folk, at deres deltagelse i aktiviteten er resultatet af de eksterne belønninger snarere end deres egen interne forståelse af adfærden.
En anden mulig forklaring er, at folk undertiden ser ekstern forstærkning som en tvangskraft. Da de føler, at de bliver "bribed" til at udføre adfærd, antager de, at de kun gør det for denne ydre forstærkning.
Observationer
Forskning har fundet ud af, at hvis ekstern forstærkning er afhængig af at gøre noget godt, er adfærden mindre påvirket af overjustifikationseffekten. At blive belønnet for at studere, for eksempel, vil sandsynligvis ikke mindske den egentlige motivation, du måske skal studere. Dette skyldes, at din karakter er en præstations-kontingent forstærker. De styrker din studieadfærd, men de er afhængige af, at de rent faktisk har det bedre end blot at gå gennem bevægelserne.
Forskning tyder også på, at brugen af verbal ros som belønning også garanterer en vis forsigtighed. Børn, der bliver rost for deres indsats ("Du har arbejdet rigtig hårdt på den opgave!") I stedet for deres evner ("Du er så smart!") Har en tendens til at tro på, at succes afhænger af indsats snarere end medfødt talent.
Børn der udvikler denne form for tankegang er også mere tilbøjelige til at fortsætte i lyset af forhindringer.
Referencer
Breckler, SJ, Olson, JM, & Wiggins, EF (2006). Socialpsykologi Alive. Belmont, CA: Thomson Wadsworth.
Griggs, RA (2010). Psykologi: En kortfattet introduktion. New York: Worth Publishers.