Årsager, advarselsskilte og behandlinger
Selvskade forårsager selvforvoldt kropsskade, der er alvorlig nok til enten at forårsage vævsskade eller forlade tegn, der varer flere timer. Skæring er den mest almindelige form for SI, men brænder, hovedbøjning og ridser er også almindelige. Andre former omfatter bidning, hudplukning, hårtrækning, rammer kroppen med genstande eller rammer objekter med kroppen.
Hvorfor gør folk selvskader?
Selvom selvmordsfornemmelser kan ledsage SI, betyder det ikke nødvendigvis et selvmordsforsøg. Ofte er det simpelthen en mekanisme til at håndtere følelsesmæssig nød. Personer, der vælger denne følelsesmæssige stikkontakt, kan bruge den til at udtrykke følelser, forholde sig til følelser af unreality eller følelsesløshed, for at stoppe flashbacks, at straffe sig selv eller for at lindre spændinger.
Hvem selvskader?
Selvom SI anerkendes som et fælles problem blandt teenagere, er det ikke begrænset til unge. Folk af alle køn, nationaliteter, socioøkonomiske grupper og aldre kan være selvforstyrrende.
Advarselsskilte
Personer, der selvskader, bliver meget dygtige til at gemme ar eller forklare dem væk. Se efter tegn som en præference for at holde skjult tøj til enhver tid (fx lange ærmer i varmt vejr), undgåelse af situationer, hvor mere afslørende tøj kan forventes (fx uforklarlig afslag på at gå til en fest) eller usædvanligt hyppige klager over utilsigtet skade (f.eks. en katteejer, der ofte har ridser på hendes arme).
Behandlinger
Medikamenter som antidepressiva, humørstabilisatorer og anxiolytika kan lindre de underliggende følelser, som patienten forsøger at klare via SI. Patienten skal også undervises coping mekanismer til at erstatte SI. Når patienten er stabil, skal terapeutisk arbejde gøres for at hjælpe med at klare de underliggende problemer, der forårsager deres nød.
Nogle eksperter siger at indlæggelse eller tvungen standsning af SI ikke er en nyttig behandling. Det kan gøre lægen og involveret venner og familie føler sig mere komfortable, men gør ikke noget for at hjælpe de underliggende problemer. Endvidere er patienten generelt hverken psykotisk eller aktivt selvmordskrævende og vil gavne mere af at arbejde med en læge, der er medfølende af årsagerne til at de gør ondt. Et ønske om at samarbejde og trives er en vigtig faktor i genopretningen.