Desværre vil du på en bestemt dag i byer rundt om i verden finde mindst en historie i nyheden om en teenager, der opfører sig voldsomt. Uanset om det er en bande kamp eller en voldelig handling mod en fremmed, varierer årsagerne til volden.
Ofte er der en række faktorer, der kommer sammen for at øge sandsynligheden for, at en teenager bliver voldelig.
Individuelle risikofaktorer
- Teenagere med lavt IQ, kognitive underskud eller læringsforstyrrelser er mere tilbøjelige til at opføre sig voldsomt. Opmærksomhed underskud og hyperaktivitet er også risikofaktorer.
- En historie med misbrug og en historie med aggressiv adfærd øger en teenagers risiko for at opføre sig voldsomt.
- Psykiske problemer og følelsesmæssig lidelse spiller en rolle i voldelig adfærd. Men det er vigtigt at bemærke, at de fleste teenagere med psykisk sygdom ikke bliver voldelige.
- Antisocial overbevisning og involvering i ulovlig aktivitet - som f.eks. Brug af stoffer og alkohol - øger også chancerne for, at en teenager bliver fysisk aggressiv.
- Historisk set er mænd mere tilbøjelige til at engagere sig i fysiske forandringer. Men i de senere år er volden, der foregår af kvinder, stigende.
Uddannelsesmæssige risikofaktorer
- Statistikker viser, at byskoler er dobbelt så tilbøjelige til at rapportere voldelig kriminalitet i forhold til landdistrikterne.
- Omkring en tredjedel af skolerne med over 1.000 studerende rapporterer mindst en voldsom kriminalitet årligt, mens mindre end en tiendedel af mindre skoler rapporterer voldshandlinger.
- Skoleafdelinger, der rapporterer bande- og lægemiddelaktivitet, har højere voldshastigheder.
- Studerende, der udfører dårligt under grundskolen, har en øget risiko for voldelig adfærd under gymnasiet.
- Teenagere, der falder uden for skolen før 15 år, er mere tilbøjelige til at begå voldshandlinger.
Fællesskabets risikofaktorer
- Fællesskaber med substandard boliger og økonomisk tilbagegang kan bidrage til teenagere, der føler, at samfundet ikke bryr sig om dem, og nogle gange udtrykker deres vrede gennem vold.
- Høje forbigående satser og lavt inddragelse af samfund bidrager også til manglende følelse af tilhørsforhold til teenagere og kan føre til øget kriminalitet og vold. Når teenagere vidner om vold i deres nabolande, eller de bliver ofre for voldelige forbrydelser, er de meget mere tilbøjelige til at blive lovovertrædere.
Familierisikofaktorer
- Inkonsekvent disciplin, herunder overdrevent hård og alt for permissiv disciplin, kan få teenagere til at handle ud. Manglende tilsyn giver også teenagere mulighed for at gå sammen med bander, bruge stoffer og engagere sig i antisocial adfærd.
- Manglende følelsesmæssig tilknytning til forældre eller plejere øger sandsynligheden for, at teenagere vil se bort fra myndighed.
- Ubehandlet forældre psykisk sygdom bidrager til et ustabilt hjem liv og forældre-teen forholdet, der kan øge teenagerens risiko for aggression.
- Forældre med lavere indkomst og mindre uddannelse er mere tilbøjelige til at have teenagere, der engagerer sig i voldelig adfærd. Forældre, der misbruger stoffer eller alkohol, øger også en teenagers risiko for at opføre sig voldsomt.
- Barnedrag og forsømmelse øger chancerne for, at en teenager vil begå en voldelig forbrydelse med 38%.
- Stressfulde familiemiljøer, som f.eks. Mangel på en far i hjemmet, konflikt i hjemmet eller forældremodellering af upassende opførsel bidrager til en teenagers følelse af værdiløshed, der kan føre til voldelig adfærd.
Sociale risikofaktorer
- Når teenagere har let adgang til våben, er de mere tilbøjelige til at deltage i vold. Guns øger også chancerne for, at voldelige handlinger vil være fatale.
- Associering med kriminelle jævnaldrende kan øge en teenagers risiko for at blive involveret i ulovlig og voldelig aktivitet.
- Lavt engagement i strukturerede aktiviteter som klubber eller sport kan spille en rolle i voldelig adfærd.
- Mediebilleder af ulovlig adfærd kan desensibilisere teenagere til vold. Nyhedsdækning kan føre til, at teenagere føler sig bange for deres sikkerhed, hvilket kan tilskynde dem til at bære våben.
Få hjælp til en voldelig teenagere
Hvis du ser tegn på vold, er det vigtigt at søge øjeblikkelig hjælp til din teenager.
Selv mildere aggressionstyper, som f.eks. At ramme en yngre søskende eller ødelægge ejendom med vilje, bør ikke ignoreres. Vold kan blive værre over tid, hvis venstre uadresseret.
Tal med din teeners læge, hvis du har bekymringer. Din teenagers læge kan anbefale behandling med en mental sundhedspersonale. Behandling af adfærd nu kan reducere chancerne for, at en urolig teenager bliver en voldelig voksen.
Kilder:
Institut for Sundhed og Menneskelige Tjenesteydelser (2001). Ungdoms vold: En rapport fra kirurgen generelt .
> Centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse: ungdoms vold