Forståelse af kollektivistiske kulturer

Hvordan kultur kan påvirke adfærd

Kollektivistiske kulturer understreger gruppens behov og mål som helhed over hver enkelt persons behov og ønsker. I sådanne kulturer spiller relationer med andre medlemmer af gruppen og sammenhængen mellem mennesker en central rolle i hver persons identitet. Kulturer i Asien, Mellemamerika, Sydamerika og Afrika har tendens til at være mere kollektivistiske.

Kollektivistiske kulturtræk

Et par fælles træk ved kollektivistiske kulturer omfatter:

I kollektivistiske kulturer betragtes folk som "gode", hvis de er generøse, hjælpsomme, pålidelige og opmærksomme på andres behov. Dette står i modsætning til individualistiske kulturer, der ofte lægger større vægt på egenskaber som selvsikkerhed og uafhængighed.

Nogle lande, der betragtes som kollektivistiske, omfatter Japan, Kina, Korea, Taiwan, Venezuela, Guatemala, Indonesien, Ecuador, Argentina, Brasilien og Indien.

Hvordan kollektivistiske kulturer adskiller sig fra individualistiske kulturer

Kollektiviske kulturer er normalt modsat af individualistiske kulturer.

Hvor kollektivisme understreger samfundets betydning, er individualismen fokuseret på hver persons rettigheder og bekymringer. Hvor enhed og uselviskhed er værdsatte træk i kollektivistiske kulturer, er uafhængighed og personlig identitet stærkt stresset i individualistiske kulturer.

Disse kulturelle forskelle er gennemgribende og kan påvirke mange aspekter af, hvordan samfundet fungerer.

Hvordan folk shop, kjole, lære og drive forretning kan alle påvirkes af, om de er fra en kollektivistisk eller individualistisk kultur. For eksempel kan arbejdere, der bor i en kollektivistisk kultur, stræbe efter at ofre deres egen lykke til gruppens større gavn. Personer fra individualistiske kulturer kan derimod føle, at deres eget velbefindende og mål har større vægt.

Hvordan kollektivistiske kulturer påvirker adfærd

Tværkulturelle psykologer studerer, hvordan denne kulturelle forskel påvirker forskellige aspekter af adfærd. Undersøgelser tyder på, at kultur påvirker hvordan folk opfører sig, såvel som deres selvbegrebet . De i individualistiske kulturer kan måske beskrive sig i form af personlighedstræk og egenskaber, fx "Jeg er smart, sjov, atletisk og venlig." De fra kollektivistiske kulturer vil med større sandsynlighed beskrive sig med hensyn til deres sociale forhold og roller, f.eks. "Jeg er en god søn, bror og ven."

Kollektiviske kulturer er også forbundet med lav relationel mobilitet, et udtryk for at beskrive, hvor mange muligheder enkeltpersoner i et samfund har for at danne relationer med folk efter eget valg. Lav relationel mobilitet betyder, at forholdet mennesker har er stabile, stærke og langvarige.

Disse forhold er normalt dannet på grund af faktorer som familie og geografisk område i stedet for personligt valg. I en kollektivistisk kultur er det svært at opbygge relationer med nye mennesker, dels fordi det generelt er vanskeligere at møde dem. Strangers er mere tilbøjelige til at forblive fremmede for dem fra en kollektivistisk kultur, end de ville være for folk fra individualistiske kulturer.

Derudover er opretholdelse af harmoni inden for interpersonelle relationer af største betydning i en kollektivistisk kultur. Dette er sandsynligt fordi disse forhold er så langvarige og yderst vanskelige at ændre, at ikke at holde fred kan betyde ulykke for alle involverede.

Kulturelle forskelle påvirker også motivationen til enten at skille sig ud eller passe ind i resten af ​​gruppen. I et eksperiment blev deltagere fra amerikanske og japanske kulturer bedt om at vælge en pen. De fleste af kuglerne var af samme farve, med nogle få muligheder i forskellige farver. De fleste amerikanske deltagere valgte de sjældnere farvede penne. De japanske deltagere var derimod meget mere tilbøjelige til at vælge den mest almindelige farvede pen, selvom de foretrak mindretalspenne. En anden grund til dette kan have været, fordi de japanske deltagere instinktivt værdsatte interpersonel harmoni over personlige præferencer og derfor valgte den uofficielle adfærd at forlade de sjældnere penne til andre, der måtte ønske dem.

> Kilder:

> Kito M, Yuki M, Thomson R. Relationel mobilitet og tætte relationer: en socioekologisk tilgang til at forklare tværkulturelle forskelle. Personlige forhold . Marts 2017; 24 (1): 114-130. doi: 10.1111 / pere.12174.

> Yamagishi T, Hashimoto H, Schug J. Præferencer versus strategier som forklaringer til kulturspecifik adfærd. Psykologisk videnskab. 2008; 19: 579-584. doi: 10.1111 / j.1467-9280.2008.02126.x.