Hvordan har kriterierne for diagnosticering af spiseforstyrrelser ændret sig?
Diagnostiske kriterier for spiseforstyrrelser undergik store ændringer med udgivelsen af Diagnostic & Statistical Manual of Mental Disorders femte udgave, i flere tilfælde gør det lettere for klinikere at diagnosticere en person med en spiseforstyrrelse.
DSM'en kaldes ofte som "bibel" i den psykiatriske og mentale sundhed verden, og så diagnostiske ændringer i nye udgaver bære betydelig vægt med mental sundhedspersonale.
Den nuværende udgave, DSM-V, blev offentliggjort i 2013 og havde været både længe ventede og meget debatterede blandt forskere og klinikere. Den tidligere udgave, DSM-IV-TR, blev offentliggjort i 2000.
Her er en kort oversigt over ændringerne til diagnosticering af spiseforstyrrelser i DSM-V:
Binge-Eating Disorder
For første gang omfatter DSM-V binge-spiseforstyrrelse som en fuldt anerkendt og diagnostisk lidelse.
DSM-IV-TR havde inkluderet binge-spiseforstyrrelse som en foreløbig liste over kriterier "til forskningsformål." I hovedsagen betragtede udgaven binge-spiseforstyrrelse som nyligt anerkendt, at kriterierne for lidelsen ikke var blevet fuldstændig tænkt gennem og udstryges.
Ideelt set bør denne ændring give mere gyldighed til dem, der kæmper med binge-spisning og forhåbentlig vil give dem flere dæknings- og behandlingsmuligheder.
Anoreksi
DSM-V lavede to store ændringer i den måde, anorexia nervosa diagnosticeres på, som begge gør det lettere at blive diagnosticeret med tilstanden.
I DSM-IV-TR, for at en person skulle kvalificere sig til en diagnose af anorexia nervosa, måtte deres vægt være på eller under 85% af deres ideelle kropsvægt (ifølge kroppens masseindeks), hvilket udelukker dem, der var tydeligvis lidende, men havde endnu ikke tabt nok vægt til at blive officielt diagnosticeret.
DSM-V har omarbejdet det for at sige, at personen har nået en "signifikant lav vægt". Det giver også behandlingspersonale mulighed for at specificere sværhedsgraden af lidelsen i forhold til legemsmasseindeks.
Den anden store ændring i diagnosen anorexia nervosa er, at teenagepiger og kvinder ikke længere skal tabe deres perioder (en tilstand teknisk kaldet amenoré) for at blive diagnosticeret med anoreksia nervosa. I den tidligere udgave af DSM måtte kvinder have hoppet over tre eller flere perioder, der skulle diagnosticeres.
Bulimia Nervosa
DSM-V-kriterierne for bulimia nervosa kræver binge spise og kompenserende adfærd forekommer mindst en gang om ugen i mindst tre måneder. Det er en ændring fra de tidligere kriterier i DSM-IV-TR, som krævede binge-spisning og kompenserende adfærd, at forekomme mindst to gange om ugen i mindst tre måneder.
Den tidligere udgave opregnede også separate kategorier for rensningstypen bulimia nervosa (når du selv inducerer opkastning eller brug af afføringsmidler) og den ikke-rensende type bulimia nervosa (når du bruger faste eller overdreven motion). Inden for den nye udgave klumpes alle disse adfærdstyper sammen, da klinikere nu erkender, at syge kan engagere sig i en række adfærd.
Den nye udgave tillader også fagfolk at angive, om personen er i delvis eller fuld remission (genopretning) fra lidelsen, og hvor alvorlig deres lidelse er.
Niveauerne af sværhedsgrad er baseret på hvor ofte personen oplever binge og udrensning episoder såvel som hvor meget lidelsen påvirker det daglige liv.
Andre former for foder eller spiseforstyrrelser
DSM-V omfattede to andre former for spiseforstyrrelse: "anden specificeret fodring eller spiseforstyrrelse" og "uspecificeret fodring eller spiseforstyrrelse." Disse var klumpet sammen som "spiseforstyrrelse - ikke andetsteds specificeret" i DSM-IV-TR.
"Andre angivne fodrings- eller spiseforstyrrelser" er mere specifik og gælder primært for personer, der præsenterer nogle eller de fleste symptomer på anorexia nervosa, bulimia nervosa eller binge-spiseforstyrrelse, men enten ikke har tabt nok vægt, oplever ikke symptomer ofte nok eller ikke har længe længe nok til at kvalificere sig til en fuld diagnose.
Det omfatter også rensningsforstyrrelse, der opstår, når nogen bruger rensende adfærd, men ikke engagerer sig i binge-spiseadfærd (som i bulimia nervosa).
"Uspecificeret fodring eller spiseforstyrrelse" er for problemer, der ikke passer ind i en nuværende kategori, eller når den diagnosticerende professionel ikke har tilstrækkelig information (f.eks. I et nødrum).
Diagnostiske kriterier er et arbejde i gang
Det er vigtigt at bemærke, at DSM altid er og altid har været et igangværende arbejde. Der er fortsat debatter og uenigheder blandt fagfolk om selv de mest aktuelle diagnostiske kriterier.
Men definitionerne i DSM giver forskere og klinikere et sprog til at tale om og beskrive sæt af symptomer, som mange mennesker kæmper for, og som de behøver behandling.
Hvis du eller nogen du kender, lider af nogle eller alle symptomer på en spiseforstyrrelse, skal du kontakte en læge, diætist eller mental sundhedspersonale til vurdering og behandling.
Kilder:
American Psychiatric Association. (2013). Diagnostisk og statistisk manual for psykiske lidelser (5. udgave). Washington, DC: Forfatter.
American Psychiatric Association. (2000). Diagnostisk og statistisk manual for psykiske lidelser (4. ed., Tekstrevision). Washington, DC: Forfatter.