Det autonome nervesystem regulerer en række kropsprocesser, der foregår uden bevidst indsats. Det autonome system er den del af det perifere nervesystem, som er ansvarligt, som navnet antyder, til regulering af ufrivillige legemsfunktioner som hjerteslag, blodgennemstrømning, vejrtrækning og fordøjelse.
Strukturen i det autonome nervesystem
Dette system er yderligere opdelt i tre grene: det sympatiske system, det parasympatiske system og det enteriske nervesystem.
- Den sympatiske deling af det autonome nervesystem regulerer flight-or-fight responses. Denne division udfører også sådanne opgaver som at slappe af blæren, fremskynde hjertefrekvensen og dilatere øjenelever.
- Den parasympatiske opdeling af det autonome nervesystem hjælper med at opretholde normale kropsfunktioner og bevare fysiske ressourcer. Denne division udfører også sådanne opgaver som at kontrollere blæren, sænke hjertefrekvensen og forstyrre øjenelever.
- Det autonome nervesystem består også af en tredje komponent kendt som det enteriske nervesystem, som er begrænset til mave-tarmkanalen.
Det autonome nervesystem fungerer ved at modtage information fra miljøet og fra andre dele af kroppen. De sympatiske og parasympatiske systemer har tendens til at have modsatte handlinger, hvor et system vil stimulere et svar, hvor den anden vil hæmme den.
Traditionelt har stimulering været antaget at finde sted gennem det sympatiske system, mens inhiberingen formodes at ske via det parasympatiske system.
Der er dog fundet mange undtagelser herfra. I dag ses sympatiske systemer som et hurtigt reagerende system, som mobiliserer kroppen til handling, hvor det parasympatiske system antages at virke langt langsommere for at dæmpe respons.
For eksempel vil det sympatiske nervesystem virke for at hæve blodtrykket, mens det parasympatiske nervesystem vil virke for at sænke det.
De to systemer arbejder sammen for at styre kroppens svar afhængigt af situationen og behovet. Hvis du for eksempel står over for en trussel og har brug for at flygte, vil det sympatiske system hurtigt mobilisere din krop til at handle. Når truslen er gået, vil det parasympatiske system derefter begynde at dæmpe disse reaktioner og langsomt vende kroppen tilbage til sin normale hvilestatus.
Hvad gør det autonome nervesystem?
Det autonome system styrer en række interne processer, herunder:
- Fordøjelse
- Blodtryk
- Hjerterytme
- Urination og afføring
- Pupillært respons
- Respirationsfrekvens
- Seksuelt svar
- Kropstemperatur
- Metabolisme
- Elektrolytbalance
- Produktion af kropsvæsker, herunder sved og spyt
- Følelsesmæssige reaktioner
De autonome nerveveje forbinder forskellige organer med hjernestammen eller rygmarven. Der er også to centrale neurotransmittere, eller kemiske budbringere, der er vigtige for kommunikation inden for det autonome nervesystem. Acetylcholin bruges ofte i det parasympatiske system til at have en hæmmende virkning, mens norepinephrin ofte virker inden for sympatisk systemet for at få en stimulerende effekt på kroppen.
Problemer med det autonome nervesystem
En række lidelser og andre årsager kan føre til forstyrrelser i det autonome nervesystem.
Nogle af disse indbefatter Parkinsons sygdom, perifer neuropati, aldring, rygmarvsforstyrrelser og stofbrug.
Symptomer på en autonom sygdom kan omfatte svimmelhed eller svimmelhed ved stående, erektil dysfunktion, mangel på sved, urininkontinens eller vanskeligheder med at tømme blæren og manglende pupillært respons.
Diagnose af en autonom sygdom kræver en lægevaluering, som kan omfatte fysisk undersøgelse, optagelse af blodtryk, når patienten både ligger og står, test af svedresponset og et elektrokardiogram. Hvis du har mistanke om, at du måske har en form for autonom sygdom, skal du kontakte din læge for yderligere information og test.
Et ord fra
Det autonome nervesystem spiller en vigtig rolle i menneskekroppen og styrer mange af kroppens automatiske processer. Dette system hjælper også med at forberede kroppen til at klare stress og trusler, samt at returnere kroppen til en hvilende tilstand bagefter. At lære mere om denne del af nervesystemet kan give dig en bedre forståelse af de processer, der ligger til grund for mange menneskelige adfærd og reaktioner.
> Kilder:
> Hotta, H, & Uchida, S. Aging af det autonome nervesystem og mulig forbedring i autonom aktivitet ved anvendelse af somatisk afferensstimulering. Geriatr Gerontol Int. 2010; Suppl 1: S127-36. doi: 10.1111 / j.1447-0594.2010.00592.x.
> Jänig W. Autonomt nervesystem. I: Schmidt RF, Thews G. (eds) Human Physiology. Springer, Berlin, Heidelberg; 1989. doi: 10.1007 / 978-3-642-73831-9_16.
> Kreibig, SD. Autonomt nervesystemaktivitet i følelser: En gennemgang. Biologisk Psykologi. 2010; 84 (3); 394-421. doi: 10,1016 / j.biopsycho.2010.03.010.
> Straub, RO. Sundhedspsykologi: En biopsykosocial tilgang. New York: Macmillian, 2016.