Sindet kan have en stærk indflydelse på kroppen, og i nogle tilfælde kan det endda hjælpe kroppen med at helbrede. Sindet kan endog undertiden narre dig til at tro, at en falsk behandling har reelle terapeutiske resultater, et fænomen, der er kendt som placebo-effekten. I nogle tilfælde kan disse placebos udøve en indflydelse, der er stærk nok til at efterligne virkningerne af virkelige medicinske behandlinger.
Men placebo-effekten er meget mere end bare positiv tænkning. Når dette svar på en falsk behandling opstår, har mange patienter ingen anelse om, at de reagerer på, hvad der egentlig er en "sukkerpille". Placebos bruges ofte i medicinsk forskning til at hjælpe læger og forskere med at opdage og bedre forstå de fysiologiske og psykologiske virkninger af nye lægemidler.
For at forstå, hvorfor placebo-effekten er vigtig, er det vigtigt at forstå lidt mere om, hvordan og hvorfor det virker.
En nærmere kig på placebo-effekten
Placebo-effekten er defineret som et fænomen, hvor nogle mennesker oplever en fordel efter indgivelse af et inaktivt stof eller skambehandling.
Hvad er en placebo? En placebo er et stof uden kendte medicinske effekter, såsom sterilt vand, saltopløsning eller en sukkerpille. En placebo er en falsk behandling, der i nogle tilfælde kan give et meget reelt svar.
Hvorfor oplever mennesker reelle ændringer som følge af falske behandlinger? Patientens forventninger spiller en væsentlig rolle i placebo-effekten; jo mere en person forventer at behandlingen skal fungere, jo mere sandsynligt er de at udvise et placebo-respons.
I de fleste tilfælde er den person, der ikke ved, at behandlingen de modtager faktisk en placebo.
I stedet tror de, at de er modtageren af den rigtige behandling. Placebo er designet til at virke som den virkelige behandling, uanset om det er en pille, injektion eller forbrugsstof, men stoffet har ingen reel effekt på sygdommen eller tilstanden, som den påstår at behandle.
Det er vigtigt at bemærke, at en "placebo" og "placebo-effekten" er forskellige ting. Betegnelsen placebo refererer til selve inaktive substansen, mens udtrykket placebo-effekt henviser til eventuelle virkninger af at tage et lægemiddel, som ikke kan tilskrives behandlingen selv.
Hvordan anvendes placebos i medicinsk forskning?
I medicinsk forskning kan nogle patienter i en undersøgelse indgives en placebo, mens andre deltagere modtager den egentlige behandling. Formålet med at gøre dette er at afgøre, hvorvidt behandlingen har en reel effekt. Hvis deltagere, der tager stoffet, viser en signifikant forbedring i forhold til dem, der tager placebo, kan undersøgelsen hjælpe med at understøtte kravet om lægemidlets effektivitet.
Mens en placebo har ingen effekt på en sygdom, kan det få en meget reel effekt på, hvordan nogle mennesker føler. Hvor stærk denne effekt kan være, afhænger af en række faktorer. Nogle ting, der kan påvirke placebo-effekten, omfatter:
- Arten af sygdommen
- Hvor stærkt patienten mener, at behandlingen vil fungere
- Den type svar, patienten forventer at se
- Den type positive budskaber en læge formidler om behandlingens effektivitet
- Gener kan også påvirke, hvordan folk reagerer på placebobehandlinger
En undersøgelse foreslog, at nogle mennesker kan have en genetisk disposition for at reagere stærkere på placebo. I undersøgelsen havde patienter, der enten havde høj- eller lavvariationer af et gen, der kontrollerer dopaminniveauer i hjernens præfrontale cortex, forskellige responser på en placebo. De med højdopaminversionen af genet var mere tilbøjelige til at opleve et svar på en placebobehandling end dem med lavdopaminversionen af genet.
Forskning har fundet ud af, at mennesker med den høje dopaminversion af dette gen har tendens til også at have højere niveauer af smerteopfattelse og belønningssøgning.
Når man tester nye mediciner og andre behandlingsmetoder, er forskerne interesserede i at lære om, hvorvidt denne nye behandling har værdi for at behandle en sygdom, som opvejer eventuelle risici. Gennem deres forskning ønsker de at lære, om behandlingen er effektiv, hvilken slags bivirkninger det kan producere, hvilke patienter der kan være mest gavnlige, og om det er mere eller mindre effektivt end andre behandlinger, der allerede er tilgængelige.
Ved at sammenligne virkningerne af en behandling med en placebo, håber forskerne at kunne afgøre, om virkningerne af medicinen skyldes selve behandlingen eller forårsaget af en anden variabel.
Fordele ved brug af placebo
En af de store fordele ved at bruge en placebo i medicinske og psykologiske studier er, at det giver forskere mulighed for at eliminere eller minimere den effekt, som forventninger kan have på resultatet. Hvis forskere forventer at finde et bestemt resultat, kan de ubevidst formidle spor, der er kendt som efterspørgselsegenskaber , som kan få deltagere til at gætte hvad forskerne håber at finde. Som følge heraf kan deltagernes adfærd nogle gange ændre sig.
For at minimere dette udfører forskere undertiden det, der kaldes et dobbeltblindt studie . Sådanne undersøgelser involverer både eksperimenterne og deltagerne uvidende om, hvem der modtager den virkelige behandling, og hvem der modtager den falske behandling. Ved at minimere risikoen for subtile forstyrrelser, der påvirker undersøgelsen, er forskerne bedre i stand til at se på virkningerne af både lægemidlet og placebo.
Eksempler på placebo-effekten
Lad os f.eks. Forestille os, at en deltager har givet frivillig til en undersøgelse for at bestemme effektiviteten af et nyt hovedpine. Efter at have taget stoffet finder hun, at hendes hovedpine hurtigt spredes, og hun føler sig meget bedre. Men hun lærer senere, at hun var i placebogruppen, og at stoffet hun fik, var bare en sukkerpille.
En af de mest undersøgte og stærkeste placebo-effekter er reduktion af smerte. Ifølge nogle estimater vil ca. 30 til 60 procent af befolkningen mærke, at deres smerte er faldet efter at have taget placebopiller.
I nogle tilfælde kan lige virkelige medicinske behandlinger drage fordel af placebo-effekten. Forskere har fundet ud af, at hvor positivt effektiviteten af en behandling er formidlet af en læge, har en effekt på, hvor godt patienterne reagerer på behandlingen.
Placebo-effekten i psykologiske eksperimenter
I et psykolog eksperiment er en placebo en inert behandling eller et stof, der ikke har nogen kendte virkninger. Forskere kan udnytte en placebo kontrol gruppe, som er en gruppe af deltagere, der er udsat for placebo eller falsk uafhængig variabel. Virkningen af denne placebobehandling sammenlignes derefter med resultaterne af den reelle uafhængige variabel af interesse i forsøgsgruppen .
Selvom placebo ikke indeholder nogen reel behandling, har forskerne fundet, at de kan have en bred vifte af både fysiske og psykologiske virkninger. Deltagere i placebo-grupper har vist ændringer i hjertefrekvens, blodtryk, angstniveauer, smerteoplevelse, træthed og endog hjerneaktivitet. Disse effekter peger på hjernens rolle i sundhed og velvære.
Hvad forårsager placebo-effekten?
Mens forskere ved, at placebo-effekten virker, forstår de ikke helt præcis, hvordan og hvorfor denne effekt forekommer. Forskning pågår, hvorfor nogle mennesker oplever ændringer, selv når de kun får placebo. En række forskellige faktorer kan bidrage til forklaringer på dette fænomen.
Placebos kan udløse hormonreaktioner
En mulig forklaring er, at at tage placebo udløst en frigivelse af endorfiner. Endorfiner har en struktur svarende til morfin og andre opiat smertestillende midler og fungerer som hjernens egen naturlige smertestillende midler.
Forskere har været i stand til at demonstrere placebo-effekten i handling ved hjælp af hjernescanninger, hvilket viser, at områder, der indeholder mange opiatreceptorer , blev aktiveret i både placebo- og behandlingsgrupperne. Naloxon er en opioidantagonist, der blokerer både naturlige endorfiner og opioide lægemidler. Ved anvendelse af naloxon reduceres placebo smertelindring.
Forventninger kan påvirke placebo respons
Andre mulige forklaringer omfatter konditionering, motivation og forventning. I nogle tilfælde kan en placebo parres med en egentlig behandling, indtil det kommer til at fremkalde den ønskede effekt, et eksempel på klassisk konditionering . Personer, der er stærkt motiverede til at tro på, at en behandling vil virke, eller som tidligere har haft en behandling, kan være mere tilbøjelige til at opleve en placebo-effekt.
En ordinerende læge er begejstrede for en behandling kan endda påvirke, hvordan en patients reaktion. Hvis en læge virker meget positiv, at en behandling vil have en ønskelig effekt, kan en patient sandsynligvis se fordelene ved at tage stoffet. Dette viser, at placebo-effekten selv kan finde sted, når en patient tager ægte medicin til behandling af en sygdom.
Placebos kan også producere bivirkninger
Omvendt kan enkeltpersoner opleve negative symptomer som et svar på en placebo, et svar der undertiden omtales som "nocebo-effekten". For eksempel kan en patient rapportere at have hovedpine, kvalme eller svimmelhed som reaktion på placebo.
Hvor stærk er placebo-effekten?
Mens placebo-effekten kan påvirke, hvordan patienterne føler, viser undersøgelser, at placebo-effekter ikke har en væsentlig indflydelse på den underliggende sygdom. En større gennemgang af mere end 200 undersøgelser, der involverede anvendelse af placebo, viste, at placebo ikke havde nogen væsentlig klinisk effekt på sygdom. I stedet havde placebo-effekten indflydelse på patientrapporterede resultater, især af opfattelser af kvalme og smerte.
En anden gennemgang foretaget tre år senere viste imidlertid, at i samme populationer havde både bivirkninger og behandlinger tilsvarende virkninger. Forfatterne konkluderede, at placebos, når de anvendes hensigtsmæssigt, potentielt kunne gavne patienter som en del af en terapeutisk plan.
Et ord fra
Placebo-effekten kan have en stærk indflydelse på hvordan folk føler, men det er vigtigt at huske, at de ikke er en kur mod en underliggende tilstand. Ved at bruge placebos i forskning kan forskere få en bedre ide om, hvordan behandlinger påvirker patienter, og om nye medicin og behandlingsmetoder er sikre og effektive.
> Kilder:
> Eippert F, Bingel U, Schoell ED, et al. Aktivering af det opioidergiske faldende smertestyringssystem ligger under placeboanalgesi. Neuron . 2009; 63 (4): 533-543. doi: 10,1016 / j.neuron.2009.07.014.
> Hall, KT. et al. Catechol-O-Methyltransferase val158met Polymorphism forudsiger placebo-effekt i irritabelt tarmsyndrom. PLOSOne; 2012. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0048135.
> Howick, J, et al. Er behandlingerne mere effektive end placebo? En systematisk gennemgang og meta-analyse. PloS One. 2013; 8 (5); e62599. doi: https: //dx.doi.org/10.1371%2Fjournal.pone.0062599.
> Hróbjartsson ACB, Gøtzsche PC. Placebo-interventioner til alle kliniske tilstande. Cochrane Database of Systematic Reviews . 2010. doi: 10.1002 / 14651858.cd003974.pub3.
> Weiner IB, Craighead WE. The Corsini Encyclopedia of Psychology, bind 3 . Hoboken, NJ: John Wiley & Sons. 2010.