Udfordringer, der kan gøre problemløsning mere vanskelig
Fra at organisere din filmsamling til at beslutte at købe et hus udgør problemløsning en stor del af det daglige liv. Problemer kan variere fra små (at løse en enkelt matematisk ligning på din hjemmearbejde) til meget stor (planlægge din fremtidige karriere).
I kognitiv psykologi refererer begrebet problemløsning til den mentale proces, som folk går igennem for at opdage, analysere og løse problemer.
Dette indebærer alle trin i problemprocessen, herunder opdagelsen af problemet, beslutningen om at løse problemet, forståelsen af problemet, undersøge de tilgængelige muligheder og træffe foranstaltninger til at nå dine mål. Inden problemløsning kan forekomme, er det vigtigt først at forstå den nøjagtige karakter af selve problemet. Hvis din forståelse af problemet er defekt, vil dine forsøg på at løse det også være forkert eller mangelfuldt.
Der er en række mentale processer på arbejdspladsen under problemløsning. Disse omfatter:
- Perceptuelt anerkende et problem
- Representerer problemet i hukommelsen
- I betragtning af relevante oplysninger, der gælder for det aktuelle problem
- Identificere forskellige aspekter af problemet
- Mærkning og beskrivelse af problemet
Problemløsende strategier
- Algoritmer : En algoritme er en trinvis proces, som altid vil skabe en korrekt løsning. En matematisk formel er et godt eksempel på en problemløsende algoritme. Mens en algoritme garanterer et præcist svar, er det ikke altid den bedste løsning til problemløsning. Denne strategi er ikke praktisk i mange situationer, fordi det kan være så tidskrævende. Hvis du for eksempel forsøgte at finde ud af alle mulige talkombinationer til en lås ved hjælp af en algoritme, ville det tage meget lang tid!
- Heuristik : En heuristisk er en mental regel-of-thumb strategi, der måske eller måske ikke virker i visse situationer. I modsætning til algoritmer garanterer heuristik ikke altid en korrekt løsning. Brug af denne problemløsende strategi gør det imidlertid muligt for folk at forenkle komplekse problemer og reducere det totale antal mulige løsninger til et mere håndterbart sæt.
- Prøv-og-fejl: En prøve-og-fejl tilgang til problemløsning indebærer at prøve en række forskellige løsninger og udelukke dem, der ikke virker. Denne tilgang kan være en god mulighed, hvis du har et meget begrænset antal muligheder. Hvis der er mange forskellige valgmuligheder, er det bedre at indsnævre de mulige muligheder ved hjælp af en anden problemløsningsteknik, før du forsøger prøve-og-fejl.
- Insight: I nogle tilfælde kan løsningen på et problem fremstå som en pludselig indsigt. Ifølge forskere kan der ske indsigt, fordi du indser, at problemet faktisk svarer til noget, du tidligere har behandlet, men i de fleste tilfælde er de underliggende mentale processer, der fører til indsigt, uden for bevidsthed.
Problemer og hindringer i problemløsning
Selvfølgelig er problemløsning ikke en fejlfri proces. Der er en række forskellige hindringer, der kan forstyrre vores evne til at løse et problem hurtigt og effektivt. Forskere har beskrevet et antal af disse mentale hindringer, som omfatter funktionel fasthed, irrelevant information og antagelser.
- Funktional fasthed : Dette udtryk refererer til tendensen til kun at se problemer på deres sædvanlige måde. Funktionel fasthed forhindrer folk i fuldt ud at se alle de forskellige muligheder, der kan være tilgængelige for at finde en løsning.
- Irrelevant eller vildledende oplysninger: Når du forsøger at løse et problem, er det vigtigt at skelne mellem oplysninger, der er relevante for problemet og irrelevante data, der kan føre til defekte løsninger. Når et problem er meget komplekst, bliver det lettere at fokusere på vildledende eller irrelevante oplysninger.
- Forudsætninger: Når man beskæftiger sig med et problem, gør folk ofte antagelser om de begrænsninger og hindringer, der forhindrer visse løsninger.
- Mental Set: En anden fælles problemløsende hindring er kendt som et mentalt sæt, hvilket er tendensen, at folk kun skal bruge løsninger, der tidligere har arbejdet i stedet for at lede efter alternative ideer. Et mentalt sæt kan ofte fungere som en heuristisk, hvilket gør det til et nyttigt problemløsningsværktøj. Men mentale sæt kan også føre til ufleksibilitet, hvilket gør det sværere at finde effektive løsninger.
Kilder:
Mayer, RE Thinking, Problemløsning, Cognition . (2. udgave). New York: WH Freeman og Company; 1992.
Schooler, JW, Ohlsson, S., & Brooks, K. Tanker ud over ord: Når sprog Overshadows Insight. Journal of Experimental Psychology: General. 1993; 122, 166-183.